|
|
Om dette site
Emnerne på dette website vil afspejle mine mange forskellige interesser. Fokus vil være på emner som kommunikation, kognition og hukommelse samt hjerneforskning, medicinhistorie, bioetik og fremtidige beehandlingsformer, et emne som går godt i spænd med min interesse for informationsteknologi og robotter.
Kommunikation og kognition
"The medium is the message" som Marshall McLuhan udtrykte det, hvilket lidt forenklet betyder, at vi skaber vores kommunikationsmidler (skrift, bogtrykkerkunst, film, it, osv.) og herefter styrer disse kommunikationsmidler, hvad der er menneskeligt muligt at udtrykke. De store kommunikationsteknologiske fremskridt har derfor altid ført store samfundsmæssige, teknologiske og idehistoriske forandringer med sig. De tidligste skriftsystemer muliggjorde således dannelsen af de første større bysamfuynd i Mesopotamien og Egypten. Opfindelsen af det græske alfabet havde filosofi og videnskab med i kølvandet og bogtrykkerkunsten havde stor betydning i forbindelse med den gryende rennæssances verdsliggørelse og reformation og den empiriske videnskabs opblomstring.
Kommunikationens tre verdensaldre
Kommunikationsteknologiens udvikling giver, lidt groft, en opdeling i tre forskellige "verdansaldre": en oral, en litteral og en digital. De store revolutioner i den sammenhæng er for det første talens brug, dernæst skriftens opfindelse og endelig ibrugtagningen af de mange forskellige digitale medier. Der er naturligvis også forskellige mellemliggende opfindelser, som er betydningsfulde i denne sammenhæng som f.eks. bogtrykkerkunsten. Læs mere i præsentationen af kommunikationens tre verdensaldre.
Hukommelse
Milman Perry og Albert B. Lord
David Rubins bog fra 1997 Memory in Oral Traditions.
Hjerner og kognition
Interessen for Hjerneforskning ligger i forlængelse af ovenstående. Begyndende med en interesse for helt grundlæggende at forstå hvad der sker i de små grå og dernæst spørgsmålet om der kan findes konkrete fysiologiske forandringer i hjernen hos folk som tager en ny kommunikationsformer i anvendelse. Fx. om der er sporbare forskelle i hjernen på folk i skriftløse kulturer og folk der læser og skriver flydende. Og er der mellemstadier? Der er enkelte psykologiske undersøgelser, som peger i den retning (fx. Luria og Scribner & Cole), men det er svært at finde en lokalitet hvor forudsætninger er noget som bare ligner optimale.
|
|
