En Protokol 1) med Titel: "Original paa de Fattiges Forraad wdi Kiøbenbenhafn, For rette Huszarme, Fattige, vmøndige forelderløsze fattige Børn wdi Børnehuset oc smittelige syge Mennisker wdi Pesthuset". Bogen er prydet med et Billede af Lazarus foran den rige Mands Dør og af Stephanus's Stening, til hvilket Billede Petrus Galthius har skrevet et latinsk Vers. Derpaa følger Fortalen: "Efftersom med de fattiges wnnderhollding her wdi Kiøbenhaffn forleden anno 1630 er anordnet, at ingen bettelen heller omløbenn for gott follckes dørre nogenn skulde stedis, menn een huer byens fattige mennisker effter sinn leilighed och wilkor kunde haffue sinn wisze deputat oc billige wnnderhollding, huortill endock Kongl. Mayt. wor allernaadigste herre oc konning, konning Christian denn Fierde, haffuer ladet deputere oc tillegge en stoer summa pennge. Dernest haffuer welb. herre oc cantzeller herr Christian Friis till Kragerup oc velb. s. Frandtz Rantzow till Rantzouholm, K. M. stattholder, samme anordning med en goed capitael tillagd, som paa folio 21 oc 22 wiidere finndes, oc effterdi de fattiges forraad oc forrige herlige testamenta icke (som burde) saa wdtydeligen finndes annoteret, ei heller wdi en rett original sam-menschreffuen, tillmed end oc saa mange fornemme oc gudfrøchtige gottfolck paa nogle faa aar oc endnu de fattige med herlige testamente oc siælegaffue betencker oc forordinerer, saa haffuer jeg derforre, min gunstige øffrighed till ære oc welbehaug, sampt oc saadanne gudfrøgtige salige affdøde mennisker udi saa maade til ewig berømmelse oc ihukommelse, dette original paa alle de fattiges forraad wdi pennge oc jordegoedtz sammenschreffuen oc det affdeelet udi tuende parter, huoraff denn første er Testamentbogen, huorwdi alle testamenter oc siælegaffuer, som nogenn epterrettening om findes, ere indskreffuen. Denn anden part er Jordebogen, som wduiiser wnder huer nomro oc folio epter breffuene aff testamentbogen wdi jordbogen findes transporterit, huorledis med enn huers testament er beschaffen oc huad caution derforre finndes. Oc til bequemlig epterretning, huorforre ieg samme original haffuer forferdigt, finndes herhoes wdi de fattiges husz nederlagd thuende annden indbunden bøger, denn første med A nomereret, huorwdi jeg alle testament- oc siellegaffue-breffue haffuer ladet copiere, disligeste denn annden bog med B nomereret, huorudi det forrige inventarium paa de fattiges pending oc jordegoeds lige ord fraa ord, som det anno 1630 er leffueret, findes antegned, derhos ocsaa in margine annoteret, huorledis huer post med breffuene er confereret oc revideret oc siden wdi originalen transporteret. Wdi samme bog med B nomereret finndes ocsaa anteigned fraa anno 1630 denn aarlig opbørsell wdj rente oc huszleye, saa at alt dend wisse indkompst kand efftersees, at deraff inted formindskes heller forsømmes. Oc effterdi jeg wnderskreffuene dette altsammen saa eenfolldeligen haffuer sammenskreffuen, de fattige till beste oc mine medbrødere oc epterkommere thill rinnge epterrettening, saa forhaabes ieg ocsaa dette aff een huer wdi enn goed meening oc till dett beste optages. Actum Haffniæ dennd thiuffuende september anno idt thusind sex hundrede fiire oc threduffue. Hinrich Jacobsen Holsatus Flensburgensis, ciuis ac incola Hafniensis." Siden hans Tid er Bogen fortsat af forskellige til 1664. Ved Udgivelsen er Teksten noget forkortet og den tredje Del af Bogen, der opgiver hvem der havde Kapitalerne til Laans, er udeladt. Summen af Kapitalerne udgjorde 22188 Rdl.

Testament- heller Siellegaffue-Bog for de Fattige wdi Kiøbenhauffn.

Gud allermegtigste till euindelig loff oc ære, de fattige till trøst oc wnderholldinng haffuer disze effterschreffuene salige mennisker, baade aff høye saauel oc nidrige standes personner, af christelige oc barmhiertige betenckende skencked oc forordineret de fattige huszarme her wdi Kiebenhaffnn till deris legembs ophold fraa anno 1549 oc saa aar epter anndet, som effterschreffuene fundationes oc siælegaffue derom formelder, oc epterdi icke saa egendtlig kannd eragtes, huorledis nogle poster aff samme testamentgauffuer skal vere henkommen oc anwendt, tilmed befinndes oc, at nogle salige mennisker wdi dieres sidste endeligt haffuer bebreffuit de fattige med penndinge oc anndet, huilcked, som det wel siunes, aff deris arffuinger er forhinndret, igienhollden oc icke wdkommen, huilcked er enn stoer synd for Gud, saa haffuer ieg dog saauit mugligt kunde were alle gamble bøger, breffue oc regennskaber igiennom seet oc deraff colligeret oc tillsammendraged det meeste hertil fornøden kunde vere, som hoes huer post serdeelis specificeris.

[....]

74. Welb. oc strenge ridder her Christian Friis till Kragerup, Kongl. Maytz. cantzeler, haffuer oc iligemaade wdj neruerende aar giffuen till denne ny forordnede fattiges wnderhollding femb hundrede enckende rixdaler, som paa aarlige rendte skall wdsettis oc rendten deraff till de fattiges fornødenhed at wddeele, oc derforudenn haffuer Hans Magnificents thillsagd epterfølgende allmisses meddeelelse at continuere, saa lenge den welb. her cantzeler her i byen husholder. Først till fiire quartall 120 rdl., thill juell, paaske oc pintzeafften 60 rixdaler oc till sanct Mortennsdag till kleder, hoser oc skoe 50 rixdaler, till brendewed 20 rixdaler. Herforuden haffuer Hanns Magnificents forehret baade till Børnehus oc Pesthus bøgning 300 rixdaler, saa oc sengekleder, boeskab oc andet, huillckedt Gud allermegtigste rigeligen will belønne.

[....]

89. Lauritz Pedersen Heszelbierg, der hand haffde werit forstander wdj fiire aar oq bekom sit fortiente goede skudtzmaal, gaff hand aff frij willge 50 daler, som daa wdj frembtiden till Pesthusens bøgning skulde anwendis. Dernest haffde hand oc wdloffued till de fattiges wnderhollding wdj de fiire quartaler aarligen 12 daler at meddeele. Daa paa det de fattige samme hans wdloffuede deputat continue kunde haffue oc nyde, haffuer hand dertill funderit oc siden till Christen Jensen Beck oldermand 200 daler hoffuidtstoel leffueret 1637. End haffuer Lauritz Pedersen forbedret forbemelte hans gauffue med idt hundrede slete daler 1643. End ydermeere forehrit 100 daler mønt 1648.

[....]

Jordebog paa egendomme.
Egendomme wdi wor Frue sogen.

[....]

Egendom wdi Helligestis sogen.

24. Wden Nørre port. En wonning paa 15 binding hus med en hauffue derhos, liggendis hoes denn ny kircke wden Nørreport, som erre kiøbt wdj Jens Aalborgs forualting dend 12 junij anno 1612 for halffandet hundrede richsdaler oc 2 rosenobbeler. Samme woning er bleffuen brugt først till it sygehus for siuge soldater, siden thill idt almindelig Pesthus for denne stads atskillige elendige oc siuge mennisker. Men anno 1632 wdj september maaned haffuer samptlig forstanderne sold samme vonning till Hans Jespersen Randulff for 300 sldlr., huoraff till nestfølgende paaske 1633 skall erleggis oc till Hendrich Isachsen till den bøgnings fornødenhed wdj det ny Pesthus leffueris 100 sletdaler, oc daa huset hannem strax leffueres epter contractens formelding. De resterende 200 dlr. mønt er hannem bewilliget for aarlige interresse, wnnder forseckering samme grund oc egendom; herpaa findes twende pappiers breffue oc worres contract paa forskrefne 200 dlr. mønt.

25. Wden Nørre port. Morten Kraals hauffue med huis huse derpaa stode, som formedelst gield er wurderet for aatte hundrede currantdaler oc wdlagt for betalning till Ingeborrig sal. Claus Mecklenborrigs, som siden bleff gifft med Claus thor Smeden, borgemester wdj Kiøge, huilcken forskrefne haffue oc huse bemelte Ingeborg Claus thor Smedens haffuer sold thill de fattiges forstandere den 25 junij anno 1632 for -. Herpaa findes 10 pappiers oc 3 pergamendtis adkomb breffue, sampt oc idt pappiers accord breff. Denne forbemeldte platz er igien affdelet wdj thuende parter med een lang grøfft, oc paa den første platz idt nyt Pesthus oc den anden pladz giort thill en blegedamb oc derpaa laadet opbøgge it hus, som een blegemand kand boe wdj. Om huilcken blegedamb findes wiidere epterrettening wnder nomero 31.

[....]

31. Wden Nørre Port. Blegedammen, som er liggendis wden den Nørre port hoes Siugehusedt, samme pladz er kiøbt thillsammen aff Claus thor Smedens arffuinger dend 25 junij anno 1632 for 900 daler mønt oc er siden afdelet fraa Syge- heller Pesthusedt med en stoer oc lang grøfft anno 1632 wdj septembri maaned oc er blegedammen strax om Michaelis i samme aar først bortfest till Abraham de Foss for 75 daler møndt epter contractens indhold.

[....]

Egendom wdi Nicolai sogen.

35. Landemercke. Femb leiewonninger liggendis wdi Landemercked paa den nørre side aff stredet paa hiørnet till Wougenmandgaade paa 22 binding hus, som erre giffuen aff Hans Merckel aff Slestad, som hans pergament skiøde derom formelder, sub dato dend 2 junij anno 1569. Paa forskrefne waaninger findes 3 pergament oc 2 pappiers adkombst breffue oc giffues nu aarlige husleye aff bemelte waaninger: A 12 dlr. courrant, B 6 dlr. curr., C 7 dlr. curr., D 8 dlr. curr., E 10 dlr. curr. Aff disse forbemeldte woninger haffuer samptlig forstanderne med den gunstige øffrigheds willie oc sambtøcke sold som epterfølger. Den første E, som aarligen skylder 10 courr. dlr., er bortsold om paaske anno 1633 till Niels Søffrensen vogenmand for 200 courrant dlr., huoraff det ene hundered daler strax er betalt, huilcke penge er bewilget till Pesthusens bøgnings fornødenhed oc kand agtis at staa for rendte emod de penge, som Hans Pedersen paa det forrige Pesthus skyldig er; det andet hundered daller er hannem bewilliget for aarlige rendte. Den anden woning D, som aarligen skylder 8 cur. dlr., er bortsold om paaske anno 1633 thill Niels Christensen Østergaade for 200 dlr. mønt. Den thridie woning C, som aarligen skylder 7 courrant dlr., er sold om paaske anno 1633 thill Anders Christensen Kiøbenhaffn for toe hundrede oc thyffue daler møndt.

(Med en anden Haand:) De andere twende woninger, med A och B nomereret, som skyldede 18 courr. dlr., disse erre affhend thill Niels Kock wougenmand in anno 1635 for 420 courrant dlr.

Dermed haffuer de fattige for forskrefne femb wohninger 1195 slette dlr. capital och nyder saaledis de fattige aarligen 20 dlr. meere rendte end huseleye, foruden at boedernis husleye 40 dlr. aarligen wdj bøgnings bekostning affkortedis.

[....]

45. Møntergaade. Børnehusedt. Welb. Johan Friises gaard liggendis wdj Møntergaden hoes den Østerwold bag till de fattiges selleboder, som er kiøbt aff Kong. Maytz. anno 1631 for 1050 rixdaler. Samme gaard bruges epter den ny fattiges ordinandtz till it Børnehus for denne stads fattige fader- oc moderløse wmøndige børn.

(Med senere Haand:) Denne gaardz bøgning, som fra anno 1631 till des haffuer werrit it børnehuus och nu in anno 1650 med dend gaard till Brøndstrede, kaldis Giesthus, er thilsammen affhendt for wdi de fornemme herrers och directores doct. Jesper Brockmand, borgemester Hans Nickelsen och borgemester Hans Nansen deris direction. Dereffter in anno 1651 for samme pendinge igien ladet opbøgge hos Pesthusedtt fornøden werelse till fattige børns christelige opdragelse.

[....]