Academia.dk   >>   Pesten i Danmark


Pesten i Danmark - en kildesamling



  Forside Kronologisk index Geografisk index Tematisk index  

1619: Kancelliets brevbøger, uddrag
Kancelliets brevbøger er en fortegnelse over offentlige bestemmelser i forbindelse med pesten i Danmark. Her er hvert år indekseret for sig - der henvises til det kronologiske register for årene fra 1551 og frem.

17. Febr. (Halmstad) Miss. til Dr. Hans Reisener. Han skal give Skibspræsterne i København Tilhold om, at de i Forening med Sognepræsten paa Bremerholmen skulle besøge de syge, der høre under Bremerholms Sogn og søge Kirken sammesteds, da Sognepræsten ikke kan overkomme det alene. [....]

Miss. - Missive

18. Febr. (Halmstad) Miss. til Key Rantzau [Københavns Len], Christoffer Basse [Frederiksborg Len] og Mogens Pax [Roskildegaards Len]. Da Kongen i denne farlige Tid billigen bør lade det være sig magtpaaliggende, at den nu grasserende smitsomme Sygdom, saa vidt Gud vil give Naade dertil, kan afvendes, befales det dem at gøre og flittigt passe Overholdelsen af den Anordning, at ingen, under hvad Skin det end kan være, faa Lov til at besøge nogen, som er bleven befængt med Pesten, naar undtages de Personer, der ere nødvendige til deres Opvartning, og Præst og Bartskær, om en saadan er til Stede. Naar nogen dør, maa det heller ikke tillades nogen, indenbys eller udenbys, Borgere eller Bønder, at komme ind i Huset og hente Arv, selv om de kunne være nok saa berettigede dertil, men Arven skal tilnagles, forsegles og forvares vel af dem, der forordnes dertil, indtil Aar og Dag er forbi. Hvis nogen herimod begiver sig ind i saadanne Huse, skulle de indelukkes deri og blive derinde en Tidlang, for at de ikke skulle smitte andre. Hvis der efterlades fader- og moderløse Børn, der ikke selv have nogen Formue, skulle de underholde dem nødtørftigt af gemene Paalæg og Almisse. De skulle strengeligen forbyde alle at begive sig ind i de pestbefængte Huse baade i Købstæderne og i Landsbyerne under den ovennævnte Straf. Kongen vil have denne Anordning overholdt, saafremt de ikke selv ville staa til Rette derfor.

18. Febr. (Halmstad) Ligelydende Miss. til Borgemestre og Raad om, hvorledes der skal forholdes i Helsingør, København og Roskilde i denne Pestilens.

24. Febr. (Halmstad) Miss. til Keye Rantzau, Christoffer Basse og Mogens Pax. Kongen har bragt i Erfaring, at naar nogen i denne farlige Tid dør i deres Len, blive Ligene staaende ubegravede i Husene en 2-3 Dage eller mere, ja nogle bevares endog til den paafølgende Søndag. Det befales dem i den Anledning at gøre den Anordning, at de, der bortkaldes ved Døden, hvem det end er, straks og snarest muligt blive begravede, og strengeligen forbyde, at der i de Huse, hvori nogen dør, nu eller herefter, i andre Tilfælde, holdes nogen Drikken, hvilken herefter ganske skal være afskaffet, for at, saa vidt muligt, alt, som kan give Aarsag til Smittens Udbredelse, kan blive afskaffet. Da det befrygtes, at Ligene ofte blive liggende længere Tid end de burde, fordi der ikke kan faas nogen, som vil føre dem til deres Lejersted, skulle de i Sognene paa menige Sognemænds Bekostning, hvis det er nødvendigt, holde en Vogn eller Kærre, som kan optage Ligene fra det ene Hus til det andet og føre dem til det Sted, hvor de skulle begraves.

24. Febr. (Halmstad) Ligelydende Miss. til Borgemestre og Raad i København og Helsingør.

31. Marts (Frederiksborg) Miss. til Rigsraaderne Hr. Jørgen Lunge, Hr. Albert Skeel, Stehen Brahe, Manderup Parsberg, Olluf Rosensparre, Eske Brock, Envold Kruse, Jacob Ulfeldt, Ifver Juel, Hr. Anders Bilde, Holger Rosenkrantz og Christen Holck om at indrette deres Lejlighed efter at møde den 25. April i Odense, hvor Kongen da har noget synderligt at tale og forhandle med dem om. Da Kongen endvidere paa Grund af den store Sygdom, som begynder at faa Overhaand i København, har bestemt, at den Herredag, som var udskrevet til at skulle staa i København, skal holdes paa Antvorskov Slot, befales det dem at møde her Trinitatis Søndag.

31. Marts (Frederiksborg) Aab. Brev om, at den for nogen Tid siden til 23. Maj udskrevne Herredag i København i Stedet for skal holdes paa Antvorskov til samme Tid, da der siden er opstaaet Sygdom og Svaghed i København og den daglig forøges, saa der ikke godt uden den største Fare kan holdes nogen Forsamling der. Det befales alle, der have indstævnet eller herefter indstævne Sager i Rette for Herredagen, at møde i Slagelse den 23. Maj og der udføre deres Sager for Kongen og Danmarks Riges Raad.

31. Marts (Frederiksborg) Miss. til Landsdommerne og Stiftslensmændene. Kongen sender dem hermed det aabne Brev om Herredagen, der denne Gang paa Grund af den i København grasserende Sygdom, der fluks tager Overhaand, skal holdes paa Antvorskov Slot. De skulle lade Brevet læse og forkynde, hvor det gøres nødvendigt.

Trinitatis Søndag - den 23. Maj 1619

7. Aug. (Bredsted) Miss. til Palle Rosenkrantz, Lensmand paa Vordingborg Slot, om Forholdregler ved Vordingborg Færgested for at hindre Pestens Udbredelse.

18. Aug. (Haderslevhus) Miss. til Laurids Ebbesen om at begive sig til Kongen. Han skal forbyde, at nogen, der kommer fra Aarhus, maa komme ind der i Byen [Skanderborg].

20. Aug. (Nygaard) Aab. Brev til Adelens, Kapitlets og de gejstliges Bønder i Skanderborg og Aakierd Len, at de ikke maa drage til Aarhud for nogen Undskyldning, saalænge Sygdommen dér varer.

Aakierd - Akær

15. Sept. (Valsbøl) Miss. til Otte Marsvin. Han har indberettet, at Bygningen paa Kirken i Christianstad ingen videre Fremgang kan faa i Aar paa Grund af den store Sygdom, som grasserer dér, og han har talt med den Bygmester, som har Kontrakt om Opførelsen af Christianopel Kirke, om ogsaa at gøre Bygningen paa Christianstads Kirke færdig, da M. David, med hvem der var sluttet Kontrakt om dette Arbejde, er død. Da Sygdommen grasserer saa stærkt i Christianstad, finder Kongen det raadeligst, at Byggeriet standses en Tid. Hvad Bygmesteren angaar, tillader Kongen, at M. Davids Hustru slutter Kontrakt med hvem hun vil om Kirkens Fuldendelse, da M. Davids Arvinger efter den mellem ham og Kongen sluttede Kontrakt ere forpligtede til at gøre Bygningen færdig. Konegn bevilger hans Begæring om at maatte drage over til Jylland en Tid, dog skal han ordne alt saaledes, at intet i Lenet bliver forsømt i hans Fraværelse.

Christianopel er idag en flække i Blekinge. Byen var oprindeligt en større grænsefæstning. Den blev opført i 1599, ødelagt under Kalmarkrigen 1611-1613, genopført, men til sidst blev befæstningen revet ned, sten for sten, og indbyggerne tvangsflyttet - kun kirken stod tilbage.

8. Nov. (Frederiksborg) Miss. til Ernest Normand. For adskillige Inconvenients's og Ubelejligheds Skyld, særlig i denne grasserende Pest, har Kongen bestemt, at hans Slagteri af Svin, der sædvanlig plejer at finde Sted paa Skanderborg Slot, i Aar skal finde Sted paa Stiernholm Gaard, og at de Svin, som en Del af Lensmændene have faaet Ordre til at lade fremdrive til Kongens Behov, skulle slagtes paa Stiernholm. [....]

Ernest Normand - formentlig et fejlskrift for Laurits Ebbesen, der var lensmand på Skanderborg.

1. Dec. (København) Miss. til Ebbe Munk om at forordne en dygtig Person til at betjene den afdøde Ridefoged paa Antvorskov Slots Plads, indtil der bliver gjort Forordning paa Lenet. Han skal alvorligt og under Trudsel om Straf forbyde Folkene paa Slottet at komme ned i Byen, saalænge Sygdommen grasserer.

1. Dec. (København) Miss. til Hendrik Waldkirch om at forbyde Folkene i Stalden, han har i Befaling, at gaa ned i Slagelse , saalænge Sygdommen varer, safremt de ikke ville straffes derfor.

Bibliografiske henvisninger:

  • Laursen, L.: Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold, 1616-1620, København 1919


  Forside Kronologisk index Geografisk index Tematisk index  

>>> Copyright © 2003 Peter Ravn Rasmussen - all rights reserved <<<