27. Juni. (Odense) Aabent Brev, at den til Ottensøe berammede almindelige Herredag formedelst den i Ottensør grasserende Sygdom skal holdes straks i den kommende Uge i Anduorskouf Kloster, hvor de til Herredagen i Ottensør indstævnede Sager skal paadømmes.

10. Aug. (Frederiksborg) Aabent Brev, at alle Adelige og Folk, der have Kongens eget Pasbord og derfor skulle have Befordring, skulle have Vogne i Liunge i stedet for i Sorø Kloster, da Kongen har bestemt, at hans Søn Hertug Christian skal have Bolig dér, og derfor formedelst den grasserende Sygdom ikke vil have den idelige Søgning til Sorø Kloster.

10. Aug. (Frederiksborg) Til Petther Redtz og Machæbæus. Da Kongen formedelst dne grasserende Sygdom og af andre Grunde vil have den idelige Søgning af alle Slags Folk til Sorø Kloster afskaffet, saalænge den udvalgte Prins, Hertug Christian, opholder sig dér, har han befalet Johan Suaue i Soer Kloster at sørge for, at de Folk, der skulle befordres mellem Anduorskouf og Ringsted, faa Vognskifte i Liunge uden at komme til Soer Kloster; de skulle derfor give dem, der skulle befordres (medmindre det er Adelsmænd i egen Person) Ordre til at skifte Vogn i Liunge.

19. Okt. (Kronborg) Befaling til Borgemestre, Raad og Byfoged i Vedle om at overtage Værgemaalet for afdøde Borgemester Find Jespersens efterladte to Pigebørn, da Hr. Niels Buck, Sognepræst i Vedle, med hvis datter Find Jespersen var gift, har berettet, at begge Forældre ere døde, og at han, der er deres Lavværge, under den i Byen stærkt regerende Pestilens ikke kan vide, hvorledes Gud vil skikke det med ham, eftersom han paa Embeds Vegne maa besøge Folk, der ere blevne syge, og derfor ogsaa har faaet Sygdommen i sit Hus.

14. Nov. (Frederiksborg) Til Frantz Rantzov. Da Kongen, der sendt sin i Kolding bosatte Vognmager Hans til Koldinghus efter noget Vogntømmer, har erfaret, at der i Kolding er stor Sygdom, og at Sygdommen ogsaa er kommen i Vognmagerens Hus, og derfor er betænkelig ved saa hurtig at lade ham komme til sig, skal Frantz Rantzov passe paa, naaar Vognmageren kommer til Korsøer, og da give ham Ordre til at rejse tilbage til Koldinghus med Vogntømmeret og blive der indtil nærmere Ordre. Hvis Vognmageren har Breve med sig fra Belou eller andre, skal Frantz Rantzov modtage disse og sende dem hid.

16. Nov. (Frederiksborg) Til Lensmændene i hele Riget. I anledning af den skadelige Pestilens, der ligesom i tidligere Aar nu regerer stærkt alle Vegne i Riget, har Kongen bestemt, at der skal holdes Bededage 25., 26. og 27. Januar for at afbede Guds Vrede, hvorfor de i deres Len skulle sørge for, at der ikke holdes Ting eller anden verdslig Forsamling paa disse Dage.

17. Dec. (Antvorskov) Til Erick Løcke og M. Niels Jesperssen, Biskop i Fyens Stift. Hr. Marcur Hanssen, Kapellan i Kiertheminde, har berettet, at han, da Sognepræsten i Munckebo Sogn var død i den skadelige Pestilens, efter Munckebo Sognemænds Begæring af Herredsprovsten er sat til at gøre dem Præstetjeneste og, da han i nogen Tid havde gjort dem tilbørlig og behagelig Tjeneste i og udenfor Kirken, af Herredsprovsten er blevet præsenteret dem til Kald; 7 Mænd, der vare udnævnte dertil af menige Sognemænd, have ogsaa erklæret at ville give ham Kald paa den betingelse, at han ægtede Formandens Enke, hvilket saa har forsinket Kaldelsen noget, da han, som rimeligt var, har haft Betænkelighed herved; tilsidst skulle de dog have givet ham Kald og 4 af Kaldsmændene meden Del af Sognemændene have holdt fast derved, medens de andre 3 Kaldsmænd tilligemed en stor Del af Sognemændene ere faldne fra, blandt andet under det Paaskud, at de ikke uden den i Sognet bosatte Hans Urne til Dreibygaards Nærværelse og Samtykke ville eller kunne give nogen Kald. Marcur Hanssen har dernæst begæret, at han i Betragtning af ovenanførte Omstændigheder maatte faa Sognet, da han er kendt duelig af Provsten og Superintendenten. Endvidere har Hans Urne henvendt sig til Kongen og berettet, at han og menige Sognemænd straks efter Sognepræstens Død have anmodet M. Niels om at faa en duelig Person beskikket til Præst; Hr. Marcur blev saa sendt til dem, og derved beroede det nogle Uger, indtil Hans Urne, da Sugdommen var taget noget af, mødtes med menige Sognemænd for at høre Hr. Marcurs Prædiken; hans Mæle og anden Lejlighed behagede dem imidlertid ikke, hvilket de straks meddelte M. Niels, og de have saa siden hørt og kaldet en anden, ved Navn Hr. Christoffer; ham ønske de at beholde, eller, hvis han ikke fidnes duelig, at faa en anden lærd Mand, og Hans Urne har undskyldt sig paa det højeste og forsikret, at de aldeles ikke have haft Præstekonens Giftermaal eller anden Lejlighed for Øje, men kun søgt at faa en lærd eller skikkelig Præst. Kongen har meget ugerne erfaret, at der er kommen saadan Strid om Præsteudvælgelsen, skønt Ordinansen viser, hvorledes alt skal gaa til hermed, og befaler dem i Kraft af deres Embedsmyndighed at gøre det hele om, undersøge Hr. Marcurs Person og Forhold, og, hvis han findes ustraffelig, præsentere ham til Valg samt i Tilfælde af, at de alligevel ikke ville have ham, ordne det saaledes, at han faar en rimelig Løn for den Tjeneste, han under Sygdommen har gjort Sognemændene; derefter skulle de undersøge Hr. Christoffers person og Forhold og, hvis han ikke befindes duelig, tilsende dem en anden lærd og duelig Mand, som de saa kunne høre og give Kald.

Bibliografiske henvisninger:

• Laursen, L.: Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold, 1584-1588, København 1906