En liden Bog
Om Pestelentzis
Aarsage / foruaring og Lægedom
der emod.

Christiern Torckelsen Morsing

Prented i Københaffn
1552

Erlig og velbyrdig Mand
Johan Friis: Kon: Ma: Cantzeler
Christiernus Torchilli Morsia-
nus ynsker lyde och
salighed:

Effter thi kære her Cantzeler den enige Gud aff sin gode vilge / haffuer nu hiemmesøgt voss met sit Riis Saa ath Pestelentze Regerer och er krafftige mange stedz her udi Landit / ath ingen kan vide sig tryg at vere ehuor han er eller vandrer / Och samme Kranched er en saa hastig och farlig Siugdom som icke lader sig lettelige Offuervindis aff nogen lægedom naar hun haffuer rettelige betagit ith Menniskis Hierte / Icke kunde heller de som udi Lægedoms kaanst forstand haffue strax tilstæde vere eller Raad giffue mange som udi atskillige Stæder paa en tid Befengde vorde: Der saare effter thi ath Gud och min Verzens øffuerighed hffauer kallit mig til ath Lære og bruge Lægedoms kaanst her i mit Fæderne Rige / paa det ieg kunde met Scriffuelse oc gode Raad hielpe och trøste dem der ieg kan icke selff personlige tilstæde vere. Da haffuer ieg nu i nogle faa neste forlædne dage I huilcke ieg effter Tidens leylighed haffuer verit fri aff anden forhindring som mig effter min Beffaling och Embets vegne udi Uniuersitetet paa lagde ere Screffuit denne lille Bog udi huilcken ieg kortelige oc enfoldige paa Danske befattid haffuer for dem som icke kunde Latine forstaa / En Lægedoms Regemente eller skick / effter huilcken huo som sig Regere oc holde vil han skal met Gudz hielp bliffue for uden fare saa megit som Menniskelige ske kan: Thi sender ieg eders kerlighed samme Bog Icke for nogen merckelig Skenck eller Gaffue: eller ath hun stort kan behoff gøris eder eller nogen anden som Latine forstaar / Men paa det ath ieg i nogen maade kunde tilkende giffue min ydmyge oc pligtige Tieniste oc tacknemelighed emod eder altid redebon ath vere / om det i min formue vaare at gøre eder nogit til vilge / for megen ære oc atskillige velgierninger som i mig aff ederss synderlige oc veluillige fromhed beuist haffue / och synderlige siden ieg nu sist hiem kom aff fremmede Land / udi huilcke ieg haffuer verit och Reyset fra det ene Studium och til det andet mere end i xxiiij Aar på det jeg kunde diss ydermere Tiene mit fæderne Land / baade udi Lægedoms oc i andre fri kaanster som lidet haffuer verit her bekendt udi Riget tilforn Oc beder ieg gerne kære her Cantzeler ath i ville icke ansse alleniste denne Bog som er megit ringe udi sig selff: ath sende eller Skencke saadan en herre / men acte denne Catonis sententiam Exiguum munus ect. Fornemmer ieg ath denne lille Bog behager eders kerlighed / Da acter ieg met Gudz hielp i framtiden ath Scriffue en anden som alle Mand kan nøttig vere for dem som lægedom behoff gøris och icke kunde Latine forstaa / eller komme til dem som i Lægedom forstand haffue: Vale ex: villa uniuersitatis Knarderop Decimo Calendas Octobris Dmi 1546.

Om Pestelentzis Aarsage eller Begyndelse.

Endog de som ere Vise och forfarne udi naturlige kaanster søge oc finde noget nær alle Syugdommers Aarsager / Alligevel er Pestelentze en saa underlig oc saa forifftig Siuge ath ingen mand kan klarlige vide eller giffue tilkende altid huor aff hun kommr / Mange andre Siuger komme aff stor Hede / stor Kuld / stor Vedske eller stor Tørre: Huilcket som icke kan sigis om Pestelentze: Thi hun kommer stundum om Vinteren /stundum om Sommeren /om Vaaren eller om Høsten. Men naar som Pestelentze skal komme eller ey det ved Gud alleniste som alting Skat haffuer oc Regeret. Thi han haffuer mange Riis ath straffe sine wlydige Børn met / huorsaare Naar som Pestelentze skeer aff Gudz vrede oc Straff: Da er der inge bedre Raad end ath fly til Gud begærendis naade hielp oc trøst aff hannem / Ath han vil naadelige vende sin vrede fra voss:

Dog er der offte ret naturlig Sag til hursaare ath Pestelentze skeer mere paa en Sted eller Tid end paa en anden: stundom aff Himmelen / oc stundom aff de ting som ere aff Elementerne til hobe komne: Aff huilcken aarsage Lucten eller Værit bliffuer saa forgifftigt / at naar som ith Menniske drager sin Aande / Da drager han den forgifftede Luct ind til sit Hierte oc bliffuer der aff Forgiffuen oc Befengd: Saa Scriffuer Hipocrates: Naar mange oc atskillige Menniske falde paa en tid udi lige Siuger / Da er Lucten Aarsage til samme Siuger / Men naar som atskillige siuger skee paa samme tid Da er Menniskens Mad: Drick oc andet hans Leffnit skyld der til. Derfaare er det meget nøtteligt at vide Pestelentzis naturlige Aarsage / Oc vil ieg giffue her nogle Tegen met faa Ord tilkende aff huilcke man maa mercke oc vide at Lucten kan bliffue forgifftig / oc der aff kommer Pestelentze:

Nogle Tegen aff huilcke Pestelentze pleyer at komme:

Det Første er Nåår som Aarsens fire Tider som er Vinter / Vaar / Sommer oc Høsten icke haffue den skick som dem bør at haffue udi Kuld / Verme / Vaat oc Tiurt:

Det andet er Naar som i den Maaned som kaldis October synis mange Stierneskud oc Ild standendis udi Lucten oc der effter kommer en kaald Sommer:

Det Tredie er / Naar som Synden Vær oc Vesten Vær blæse længe om Høsten.

Det Fierde er Naar som om Høsten ere mange dage mørckt vær och synis at det vil Regne / oc Regner dog icke:

Det Femte er Naar det blæser Synden Vær oc er kaalt oc icke Regner.

Det Siette er / Naar om Natten er stor kuld oc strax om dagen der effter kommer stor Hede:

Det Siunde er Naar som skeer stor oc mangfoldig foruandling udi Været paa en dag:

Det Ottinde er om Solene skin en dag klar. oc den neste dag der effter mørck och om det skeer offte:

Det niende / Naar som effter Regn kommer strax ith het Solskin / oc der findis mange smaa Frøer som ere graa paa ryggen / oc haffuer atskillige farffuer under Bugen:

Det Tiende Naar der fødis mange Fluer Myg Myrer / oc andre slige Orme som komme aff Raaden ting.

Det Elleffte / Naar der er stor Hunger der som mange folck ere / oc de æde atskillige ting som deris Nature icke bequemmer

Item der findis oc mange andre Aarsager / som er stor Mandslet oc Kri / stor Suine død / eller anden brøst: Raaden Kaall: Raaden Hør oc Hamp / och andre ting som giffue ond Luct fra dem.

Item effterdi at alle ting som ere aff Elementerne tilhobe komne / haffue deris Værilse och Nature aff de Himmilske løb Sol Maane / och andre Stierner / Saa er det troligt at de samme skeer / Dersaare Scriffue de ere foirfarne udi himmelske løb At Solens oc Maanens Ecclipsis / Det er naar de miste deris Skin / er offte Pestrelentzis aarsage.

Item Naar Saturnus oc Mars komme tilsammen udi Jomfruen eller i Tuillinge

Der er ocsaa mange andre sager aff huilcke langt vaare her at Scriffue om / Dersaare mange aff disse Tegen syniss / Da skal man frycte ath Pestelentze vil snarlige komme / Oc skicke sig saa der emod at Pestelentze kan icke snarlige faa mact met hannem. Oc skeer det saa at han bliffuer Befengd: Da staar han vel snarligen til at hielpe:

Vi see vel ath mange haande ting brende strax de kastis paa Ilden / oc andre ligge lenge før end de begynde at brende / oc Somme brende aldrig huor lenge de ligge udi Ilden.

Saa er det oc ligesaa met Menniskene at de haffue atskillige Complex oc Nature. Somme haffue meget Vedske i dem / oc somme er megen Tørre / Somme er Kaalde / oc somme er Hede: Der er ocsaa stundum Forgifft i Lucten aff Kuld / oc stundum aff Hede / stundum aff Vedske oc stundum aff Tyrcke:

Dersaare skal man mercke at huilcken Menniskis Complex som kommer offuerens met den forgifft som er udi Lucten de bliffue snarist Befengde aff Pestelentze / oc de som ere Hede aff Complex oc haffue megen wnaturlig Vedske i dem / de ere i stor fare. Men de som er Tørre oc kaalde aff Nature de bliffue sielden Befengde / Men skeer det aff stor Aarsage at de bliffue Befengde / da undgaa de sielden.

Huorledis ith Menniske skall
kende eller vide at han er Befengd det kan han mercke af atskillige Tegen.

Det Første er Om han formercker sig at vere Hoffuen udi sin Røre / Halls eller under Armhulerne / eller oc ved ørerne /eller paa naagen anden sted:

Det Andet er Om hannem synes at det preger oc stinger alle vegne i hannem.

Det Tredie er Om han formercker stor Hede induortis / oc der til haffue Tørcke oc Tørst. Dog haffuer ieg seet mange som haffuer faaet Pestelentze met stor Kuld:

Det Fierde er Naar man synes at ville Suede oc kan dog icke suedis.

Det Femte er Om man begynder snarlige at faa it suart aandefang:

Det Siette er Om man formercker hoffuit verck Thi der sielden begynnis Pestelentze vden Hoffuit verck.

Det Siuende er / stor begering til Søffn / men Somme haffue saa stor Hede oc Forgifft i dem at de kunde inted Soffue:

Det Ottinde er Naar som øyene foruandlis oc skiffte farffue.

Det Niende er / wseduanlig Smag udi Munden besk eller sur.

Det Tiende er Om man bliffuer Suar oc wbequem til at røre sig.

Disse ere de almindeligste Tegen aff huilcke man maa kende om ith Menniske er Befengd Enddog der findis ocsaa mange andre tegen.

Findis der ocsaa Andre Tegen
som megit farlige ere naar de syniss.

Det Første er Om man offte kaster op wsedvanlige.

Det Andet er Om man faar atskillige farffuer i ansictet, / besynderlige Blaa eller sorte.

Det Tredie er Om man sueder offte kold Sued.

Det Fierde er Om nogenz Aande eller andet som naturlige fra Mennisken gaar lucter megit ille.

Det Femte er Om Krampe tager nogen offte.

Huorledis man skal Beskicke
oc berede sig emod Pestelentze naar som Forscreffne Tegen syniss.

Det Første oc største Raad er Ath giffue sig inderlige til Gud / oc forlige sig først met hannem siden med sin medbroder at han kan vere rede ath følge naar han kallis:

Det Andet er / At fara snarlige langt bort aff den Forgifftige Luct / oc komme icke for snart igen.

Det Tredie er Ath man skal vocte sig for all Offuerflødighz i Mad / oc Drick oc fra wkyskhed / oc alt andet som Mennisken daglige tilkomme.

Det Fierde er ath huilcken som finder sig Besuarit at vere encten met Blod eller anden wbequem Vedske / han skal lade rensse sig oc uddriffue den encten met Aaderladen / eller met Lægedom / eller forstandige mendz Raad udi Lægedoms kaanst.

Det Femte er / At den som icke kan bekomme at fare huort han vil / men nødis til for atskillige Sager skyld at bliffue tilstæde / Hannem giffuer jeg det Raad som effterfølge

Huorledis man skal holde sig
naar Pestelentze Regerer.

Man skal gerne holde sig udi it Cammer som høyt er fra Jorden / oc haffuer Vindue paa lle fire sider / som man kan lade op naa Været er klart / oc lycke dem naar det er Uklart / Oc er det megit gaat ath haffue en liden Lue Ild i Cammeret oc gøre der god Røg inde / om Vinteren met de velluctendis ting der mest varme ære / som er Muscate blommer / Neyliker / Røgelse / Myrrha / Storax : Ladanum / Maioran / Spica / Origanum / Laureber / Eneber ect. Om Sommeren met de ting som kaalde ere / som ere Eble / Pærer Quæder / Rosen / Fiole oc deris vand:

Om Mad Drick oc anden Ting
huorledes man skal haffue sig naar Pestelentze Regerer.

Om Mad / skal man være sig for den som er megit haard / megit Salt / Harsk Slimig Sur megit Fed / och æde det man best kan faa / som lettelige fortæris / Maffuer och som icke megen vedske haffuer i sig.

Om Sommeren skal man holde sig aff Mad oc Urter som varme ere / och bruge til sin Mad ædicke oc andet som surt er / oc icke bruge mange Rætter.

Om Vinteren skal man mere bruge stegkt end saaden Mad / Om Sommeren tuert emod

Om Drick / Man skal vel foruare sig fra offuerflødig Drick / Oc om Sommeren dricke dz som køler / om Vinteren det som Vermer

Men den som er Befengd skal foruar sig for Vin / och serdelis for Brende Vin: Thi det drage Forgifftigheden til Hiertet / Dog forbiudis icke at tage Lægedom til sig met Vin / Men Vin alsomeniste er en Forgifftig ting for dem som Befengde ere.

Om Søffn

Om Sommeren skal man icke Soffue forbløt: Thi mange fiære giffue megen Verme fra sig: Item er det ocsaa skadeligt at Soffue om Dagen / men huilcken som icke kan foruare sig for Middags Søffn han maa side offue ende oc soffue en liden: stund det er ocsaa ont ath Vaage for megit: Item skeer det saa ath man Sueder udi Søffnen eller om Natten: Da skal man vel stryge Sueden aff sig met ith rent klæde

Om Bad

Det er farligt at Bade naar Pestelentze Regerer Men huo som er meget van der til han maa Bade en liden stund och icke udi stoer Hede / Och naar man gaar udi Bad da er det gaat ath tage til sig ith quintin Teragelse met en sked fuld Vin om Vintern / eller met Rosen vand om Sommeren och skal man ingen tid Bade met en fuld Maffue / men naar Maden er naagit nær fortærit:

Preseruativa eller Legedom
met Huiclke man skal Beuare sig emod Pestelentzis Forgifftighed.

Det Første / Man skal foruare sig vel for ond Luct altid oc serdelis om Morgenen at han gaar icke fastendes wd.

Item Ath man icke heller gaar wd før end Solen er høyt oppe / om mandz leylighed det tilstæder / Oc skal man holde sig inde naar Værit er wklart:

Item den som icke Raader sig selff / men nødis til at gaa wd for sin Befalligs skyld Han skal før end han gaar wd tage naagen god velluctendis ædike udi sin Haand och dricke der aff iiij eller fem taare / oc stryge sit Ansict och Henderne paa Handlederne / och i Næse borene met det som igen bliffuer.

Item Tho Rude oc Saluie i rent Vand oc strø der siden lidet Salt oc Rosen ædicke eller anden ædicke på oc iij eller fire nøde Kærne vel rene giorde / det skl man tage til sig før end han gaar wd i Lucten.

Item Tag Malurt oc Rude oc siud dem vdi sterck ædike vnder luct saad i vel en stund / Siden klar det aff och drick det aff iiij eller fem thaare / oc Luckte der til och stryg dig met noget der aff som forscreffuit er:

Item Tag en Hvideløgz klo om Morgenen met lidet Vin om man er icke Befengd.

Item tag V eller sex Nødkerne / ith Figen / oc Rude met lidet Salt.

Item Tag ij gange om Ugen it halfft quintin god Teragelse eller Mytridatum om Sommeren met en skedfuld Rosen Van om Vinteren met Vin:

Item naar man vil gaa vd i Lucten eller iblant Faalck / skal man tage oc holde i sin Mund ith lidet sticke Sedefer / Angelica / Gentiana / Laerber eller Eneber.

Item Huo som tager Pestelentze Piller vij eller viij huer dag / eller it quintin en tid om Ugen / Han skal neppelige Befengis aff Pestelentze om han der til skicker sig som forscriffuet staar

Item Tag Boli armeni beredt som efterfølger / ith quintin Vin det som klart gaat oc velluctendis er / En untze Rosen Vand eller ij / rør det tilhobe oc giff den ath dricke som Befengd er kaster han det op / da skal han spøle sin Mund / oc tage anden gong som forscreffuit staar / Disligest Tredie gang och kaster han det Tredie gong op / da giff hannem naaget aff de andre Lægedomme som forscreffuit staar / eller som her efter komme Dette bruger ieg mest / og haffue der mange faait hielp aff.

Bolum Armenum oc Terram sygillatam pleyer man saa at Berede / stød det til Puluer oc tho det vel i Malmersi eller i anden god Vin / i Rosen Vand / Buglosse vand / Sure vand eller i Malurte vand eller huilcket man faa her aff / Siden lad det tørris vel oc gør som sagt er iij eller iiij gonge / Siden stød det oc beuar det vel / Och huo som vil bruge det allene / Er han Hed aff Nature Da skal han tage ith quintin der aff met ædicke / Rosen vand eller Sure vand oc lidet Vin / Er han kaald met Vin ellene

Item skal man vide ath ingen ting er bedre for Pestelentze end Bolus Armenus och Terrasygillata / kunde man faa aff det beste / Men Turcken haffuer nu vnder sig de Land som det beste kommer findis udi / thi saa wi sielden det som ret gaat er / wden det kommer fra naagen Tro mand aff Venedi som haffuer selff hent det / eller ladet det hente foruden suig.

Disse Raad haffuer ieg Screffuit for den menige Mand / oc som huer mand kan lettelig faa / Men her effter følge andre sticke for dem som icke ville lade dem nøje met det som huer mand kan met en ringe ting eller Bekaastning bekomme / och vil ieg Scriffue de Lægedomme som man kan bruge baade til en Foruaring ath han icke bliffue Befengd / Och Disligest om han bliffuer Befengd at bortdriffue den Forgifft om mueligt er.

Det Første som Maximilianus Keysere pleyde at bruge: Tag ith nygiort ægh / gør ith lidet hul der offuen udi oc lad det huide løbe wd Siden fyld æggit fult aff Saffran oc løck det igen / ic lad det stegis lansomt til skalen blive sortactig. Siden stød det smaat udi en Mortere / oc der met saa meget huit Senip som æggit veyer.

Der effer tag Diptanum Tormentillam ij quintin af huert Nucis vomice it quintin stød huerr serdelis / siden menge det til hobe / Der nest tag Angelica Rod / Pimpinella Sedepher / Camphora / god Teragelse lige megit aff huert / Saa at det veyer tilhobe lige saa megit som det her forscreffuit staar / och siude det altsammen tilhobe vel ij stunder oc lad det siden udi it rent kar och lad det staa der som kaalt er: Saa duer det ath foruare i lang tid / Her aff tager ith Meniske som karsk er saa megit som en Hasel Nød er met Vin / han bliffuer fri for Pestelentze den dag / Men den som Befengd er skal tage it quintin der aff met Vin Rosen vand eller andet vand som forescreffuit staar / beblendet met ædicke:

Item tag Aloes en Untze / Myrrha Saphran ij quintin aff huert Agarici preparati / Reubarberi electi ij quintin aff huert Sandel rød oc gul / Røde Rosen / Rød Coral it quintin aff huert / Diptan / Gentiam / Sedefer / Tormentille / ith quintin aff huert.

Her aff skal gøris Piller med Syrupo Acetositatis Citri / saa store at ij af dem veye ith quintin / Aff disse Piller skal man tage en om Afftenen naar han vil gaa til seng / till en Beuaring mod Pestelentze / oc den som er Befengd skal tage iij aff dem met det snariste.

Item Tag Aloes puluerizerit iij quintin / Myrrha / Saffran oc Mastix et quitin aff huert / gør smaa Piller met Syropo Aceto Citri eller de Limonibus eller met Vin.

Her aff skal man tage vij eller viij huer dag naar som Pestelentze Regerer / oc den som Befengd er / ith quintin met det snariste / Dette er megit gaat Thi Aloe uddrager al wnaturlig vedske / Saphran styrcker hiertet / oc gør gaat Blod / Myrrha renser hoffuedz oc beuar det gantske Legeme / at inted skall der vdi forfulis / Mastix renser Mauffuen aff all slimmighed.

Item tag Boli Armeni ij quintin / Perea sygillata rød Coral uth quintin / Barckin aff Citro / Sedefer / Saffran ith halfft quintin / Rosen Sucker aff røde Rosen vi untzer / Syrupis Acetosi Citri x untzer / Aff alle disse ting velstøtte och tilhobe mengde skall man tage ith quintin om Morgenen til en foruaring met Vin eller Rosen vand / eller for sig selff / och den som Befengd er skal strax tage ith quintin der aff / och ith quintin god Teragelse / och menge det met Scabiose vand / Sure vand eller Rosen vand / och strax legge sig i Sengen at han kan suedis.

Item skal man vide at det er icke gaat ath bruge altid en Lægedom Thi at naar Naturen Venyess der til / Da bruger Naturen det som Mad oc icke som nogen Lægedom / Der faare skal man bruge stundom det ene / oc stundom det andet.

For dem som Befengde vorde

HVuilcken som aff de Tegen som forscreffne staa fornemmer sig Befengd ath vere / han skal met det allerførste begere hielp och trøst aff Gud i Himmerige / och søge siden Raad met det snariste / Før end Pestelentzis Forgifft slar til hiertet:

This naar som Hiertet bliffuer met Forgifft Begrebet / da hielper Lægedoms kaanst intet / Men naar som ith Menniske er sterckt aff Nature / och Forgifftigheden er icke saare krafftig / da driffuer naturen det onde fra Hiertet / och wd paa nogen andensted / och der voxer en Heffuelse eller Byld / Och naar som det brøster da udriffuis Forgifften / och mange bliffue helbrede igen der aff / Och de som Befengde bliffue och faa ingensted Heffuelse de ere i større fare:

Her saare skal den som Befengd er met det snariste tage til sig nogen Lægedom som god er mod Pestelentze / oc lade sin Aare sla / det snariste det ske kan / om han er Bequem der til det er alsombeste Raad der saare snarligge at lade sin aare sla som forscreffuit staar:

Huilcken Aare man skal lade sla

Er mand Hoffuen i Halsen eller der offuenfaare / da skall man lade sla hoffuit Aaren offuen i albukrogen eller mellem tømmel Fingeren oc pege fingeren / it fingers bredt neden faare.

Item er Heffuelsen vnder Armhulen da sla Medianen eller en gren aff hinde mellem pegefingeren oc den lange finger.

Item er Heffuelsen neden paa Siden eller der hoss da skal man sla leffuer aaderen eller Basilicam eller en gren aff dem vid den lille finger.

Item huilcken som frycter sig at haffue Pestelentze oc haffuer dog ingen visse tegen Han skal sla sin Mediane / oc er det om Vaaren eller om Sommeren da skal han lade sig paa den høgre Side / oc om Vinteren paa den venstre side.

Item skal man acte i Aaderslaen / at man drager det forgifftige Blod fra Hiertet / ich icke til Der saare huo som er hoffuen vdi Røren oc lader nogen sig Aadersla paa Armene han kommer vdi stor fare:

Item huilcken som er hoffuen i Røren eller der neden saare / han skal lade sla den Aare som heder Saphena och er næsten vid anckel koden inden paa Foden.

Item er der heffuelse wden paa Laarit / eller paa Benet / da skal man læde den Aare som heder Scheatica vden paa Foden vid anckel koden.

For dem som icke mue eller
taare lade deris Aare sla.

Den som icke vil lade sine Aarer sla / han skal lade sig kaappe sette / Oc burde hannem at sla Hoffuit Aaren / da skal han lade sette Kaapper paa Ryggen / vid Halsen burde hannem at sla Medianen eller Leffuer Aaren Da skal man sette kaapper mellem Skulderne / Burde hannem ath sla paa Føderne da skl Kaapperne settis paa Lenden-

Item den som er Befengd skal icke Soffue før end han lader sin Aare sla / om det ske skal / och icke heller soffue effter før end sex Time ere forgongne / Och skall han strax der ffter tage naaget aff de Lægedomme som forscreffne staa / om han haffuer icke taget dem tilforn.

Item Enddog mange bliffue vid liffuit som Befengde ere / oc ingen Lægedom tage / Det skeer af slompe løcke / oc sterck Nature / och de friste Gud som kunde faa Raad for saadanne Siuger och andre flere / och forsmaa ath søge om Raad i tide.

At uddriffue Pestelentzis
Forgifft met Sued:

Tag Ingefer en untze / Sucker kandi halff anden vntze / Campher en halff vntze. Stød huer serdelis och siden tilhobe / at det bliffuer saare smaat och foruare det vel i ith glass tilluct

Och naar ith Manniske er Befengd da skal han tage til sig ith quintin aff samme Puluer met naaget Vin / beblandet met Sure vand eller Rosen vand / oc haffuer han icke stor Hede / da skal han tage det til sig met lidet Teragelse eller Mitridatum och legge sig saa i sengen ath Suede vdi viii: eller ix Time och intet soffue vnder dess.

Item Smaa Børn skal man giffue ith halff quintin / Och skall man altid stryge Sueden aff sig met eth rent Klæde / och vare sig vel for Lucten den dag och nogen tiid der effter.

Item ith halfft quintin Paradis Korn er ocsaa gaat der til.

Item Sueder man icke her aff / da skal der leggis en varm Tegelsten til hans Føder: Item naar han haffuer Suedt som forscreffuit staar / da skal han staa op och holde sig wdaff Lucten / Och om ii eller iii stunder der effter skal han æde en Føye ting oc holde sig aff Drick det meste han kan:

Huorledis den som Befengd er
skal holde sig met Mad Drick oc anden del:

Den siugis Mad skal vere Mandel milck Grød eller Velling aff Byggryn / eller Huede Mel saaden met lidz ædike udi Saadet aff vnge Høner er oc gaat / Och skal man icke altid bruge en haande Mad men forandre den.

Oc huo som løst haffuer til sød han skal bruge ædicke der til eller Osen aff Sure och siude det der met saa lenge at kødet gaar fra Benene / oc siden skal man trycke Osen aff samme kød oc giffue den Siuge den at dricke.

Item strax som den Siuge fornemmer Hede vid Hiertet eller i Brystet / da skal han tage ith rent Linklæde oc døppe det vdi Rosen vand sem er vdi kast Puluer aff Rød Sandel Træ / oc legge det klæde paa Brystet eller han skal dricke en Drick aff Fiol / Syrup / eller Syrup aff Endiuie blandet mz Sure vand / Borass vand eller Endiuie vand / oc det skal man ofte bruge.

Item tag Sure vand / ith halfft pund Endiuie / Portulace och Rosen vand iii vntzer aff huert /ædicke iii vntzer eller Osen aff Granate æble hue den kan faa iii vntzer / Sucker i pund Campher ii quintin / gør der en Drick aff / och lad den Siuge dricke ofte der aff / Det køler vel oc styrcker Hiertet oc uddriffuer Forgifften / dog skal han tage nogen Lægedom tilforn.

Item Den Første dag som man bliffuer Befengd / skal han holdis aff Søffn vdi XXiiii stunder / oc der effter maa han Soffue sin naturlige søffn.

Den Siugis Drick skal være Byguand blendet met Sure vand eller ædicke / oc naar det vand siudis / skal man tage et stort sticke bret guld (huo det haffuer) oc gløde det offte oc slicke det i vandet.

Item Fornemmer den Siuge kuld / da skal samme Byguand menges met lidet Vin

Item skal man ocsaa gnide den Siugis Føder neden vnder met Salt och ædicke iiii gange huer dag ( Oc skal man offte stryge Sueden inden aff hans hender met ith rent klæde / Och stundom hans ganske Kraap skal tørris met saadanne linklæde varme giorde:

Item skal man ocsaa iii eller iiii dage til lige giffue hannem aff de forscreffne Lægedomme / stundom det ene / oc stundom det andz

Om Heffuelse eller Pestelentze Bylle:

Naar man fornemer Heffuelse da skal han strax legge der naagit plaster paa / ath dz kan moess / oc driffuer vd oc man skal icke tøffue saa lenge til det begynder at blødniss aff sig selff oc der gaar hul på / Men bruge strax disse effterscreffne Raad:

Tag Blommen aff ith æg / oc rør den vel met Salt oc læg den paa / oc forny det huer time Item stød en huid Lilye Rod:

Item tag Figen oc Rusin som gode ære en halff vntze aff huert / stød dem / och tag siden til met Salpeyter / stød ith halfft quintin gør der ith Plaste aff met Kommel blomme Olye / oc læg det varmt paa:

Item stød Hylde Blad met Senip:

Item it Kaalblad varmt giort oc tit paa lagt / det oplader ocsaa:

Item Rude støt oc paalagt:

Item læg Surdey met Olye paa

Item gør en Grød aff Huedemel oc Hunning oc stød en stegt Løg oc kom der vdi saa læg det paa / det haffuer ieg tit forsøgt /

Item gør ith Plaster aff Surdey Sort Sebe Senip / wsluct Kalck / Figen / Calcanto puluer aff blaa Lilye rod / eller gamle Nøde kærne tilhobe støtte.

Kan dette forscreffne icke hielpe til at drage dz vd / da skal man hugge hul paa Bullen mz it aare Jern eller mz it gloendiz Jern obne dz oc siden sette kaapper der paa / oc lade den Forgifft uddragis Oc naar man tager kaapperne igen / da skal man tho Saaret met salt Vand som er luncket / oc det gøre offte.

Item Tag en Hane oc plaacke alle Fiærene aff hannem hoss rompen / oc sæt hans bare Artz paa Bullen / oc holt for hans Neb at hans aande gaar icke der wd / men neden wd holt den saa paa en halff stund / Da drager han Forgifften til sig och dør / Siden skall man lige saa legge en anden Hane paa och icke lade aff før end XXiiii ere paalagde / oc dø de / da er det gaat Tegen / Dø de icke / da er der stor fare paa ferde.

Item det er ocsaa megit gaat at holde Egle til Bulden oc lade dem vddrage den Forgifft aff Bulden.

Item den som Befengd vorder oc kommer til pass igen / han skal icke komme blandt Folck før end Bulden bliffuer vel tillægt igen ath han skal icke forgiffue andre /

at de bliffue ocsaa befengde
af hannem.

Prented i den kongelige Stad Københaffn
hoss Hanss Vingaardt
Aar effter Gudz byrd.
1552.