|
Du er her: Hjem >> MedHist >> Sygdomme >> Pest >>
Pest
Michel Drancourt et al.: Detection of 400-year-old Yersinia
pestis DNA in human dental pulp: An approach to the diagnosis of ancient septicemia, Proc. Natl.
Acad. Sci. USA Vol. 95, October 1998: 12637�12640.
Didier Raoult et al.: Molecular identification by ��suicide PCR��
of Yersinia pestis as the agent of Medieval Black Death, PNAS, vol. 97, no. 23,
2000: 12800-12803.
M.T.P. Gilbert et al.: Absence of
Yersinia pestis-specific DNA in human teeth from five European excavations of putative
plague victims, Microbiology, 150, 2004: 341�354.
Additional material: Details of all
cloned bacterial DNA sequences and database matches and specific details of PCR cycles
Michel Drancourt & Didier Raoult: Molecular
detection of Yersinia pestis in dental pulp, Microbiology 150, 2004: 263-264.
M.T.P. Gilbert et al.: Response to Drancourt
and Raoult, Microbiology 150, 2004: 264-265
Ingrid Wiechmann, Michaela Harbeck, & Gisela Grupe:
Yersinia pestis DNA
Sequences in Late Medieval Skeletal Finds, Bavaria, Emerging Infectious Diseases,
Vol. 16, No. 11, November 2010: 1806-1807
Stephanie Haensch, Raffaella Bianucci, Michel Signoli, et al.:
Distinct Clones of Yersinia pestis Caused the Black Death, PLoS
Pathogens, October 2010, Volume 6, Issue 10
[pdf]
James W. Wood, Rebecca J. Ferrell, & Sharon N. Dewitte-Aviña:
The Temporal Dynamics of the Fourteenth-Century Black Death:
New Evidence from English Ecclesiastical Records, Human Biology, v. 75,
no. 4, August 2003: 427�448.
Diverse links
CDC om pest
Centers for Desease Control and Prevention, CDC har en hjemmeside, hvor de almindelige oplysninger om bakterien, der fremkalder pest findes
Pesten i Athen
Kilder
Artikler
- D. L. Page: Thucydides' Description of the Great
Plague at Athens, The Classical Quarterly, New Series, Vol. 3, No.
3/4, 1953: 97-119
- P. Salway and W. Dell: Plague at Athens,
Greece & Rome, Second Series, Vol. 2, No. 2, 1955: 62-70.
- James Longrigg: The Great Plague of
Athens, Hist. Sci., xviii, 1980: 209-225
- D.M. Morens and R.J. Littman: Epidemiology
of the Plague of Athens, Transactions of the American Philological Association,
Vol. 122, 1992: 271-304
- Thomas E. Morgan: Plague or Poetry? Thucydides on the
Epidemic at Athens, Transactions of the American Philological Association,
Vol. 124, 1994: 197-209
- D.T. Durack et al.: Hellenic Holocaust: A Historical
Clinico-Pathologic Conference, Am J Med, 109, 2000: 391�397.
- M.A. Soupios: Impact of the plague
in Ancient Greece, Infect Dis Clin N Am, 18, 2004: 45�51
- Burke A. Cunha: The cause of the plague of
Athens: plague, typhoid, typhus, smallpox, or measles?, Infect Dis Clin N Am,
18, 2004: 29�43.
- M.J. Papagrigorakis et al.: DNA
examination of ancient dental pulp incriminates typhoid fever as a probable cause of the
Plague of Athens, International Journal of Infectious Diseases 10,
2006: 206�214.
- B. Shapiro et al.: No proof that
typhoid caused the Plague of Athens (a reply to Papagrigorakis et al.), International
Journal of Infectious Diseases, 10, 2006: 334�335.
- M.J. Papagrigorakis et al.: Insufficient phylogenetic
analysis may not exclude candidacy of typhoid fever as a probable cause of the Plague of Athens
(reply to Shapiro et al.), International Journal of Infectious Diseases, 10,
2006: 335�336.
- Robert J. Littman: The Plague of Athens: Current Analytic
Techniques, Amphora, 5.1, 2006: 10-12.
- Robin Mitchell-Boyask: The art of
medicine: Plague and theatre in ancient Athens, The Lancet, Vol 373,
2009: 374-375.
- Robert J. Littman: The
Plague of Athens: Epidemiology and Paleopathology, Mount Sinai Journal of Medicine
76, 2009: 456�467.
Den Justinianske Pest
Den Justinianske Pest spredte sig fra Centralasien til Europa og Lilleasien og angives at
have h�rget i 500-tallet og fremad. Epidemien er estimeret til at have for�rsaget 40 millioner
d�dsfald, men alle s�danne estimater skal naturligvis tages med store forbehold.
Kilder
Ressourcer
Den Sorte D�d
Den anden pestepidemi - bedst kendt som Den Sorte D�d - spredte sig ogs� fra Centralasien til Europa:
I 1346 var pesten n�et frem til den mongolske h�r, der belejrede den genovesiske havneby Kaffa p� Krim
(nu Feodosija). Belejringen blev afbrudt af pestens voldsomhed, og mongolerne fortrak. Men nu br�d
sygdommen ud inde i byen, og i panik satte de overlevende kurs mod hjemlandet. Da de sejlede ind i
Messinas havn i oktober 1347, tog de smitten med til Europa.
F�rste udbrud i Skandinavien var i havnen i Bergen i Norge i 1349, men allerede samme �r var den spredt
i b�de Sverige og Danmark.
Sygdommen kom if�lge et sagn til Danmark med et norsk skib, der kom fra England, og som strandede i
det nordlige Jylland, da hele bes�tningen var d�d. I det f�lgende �r rasede den i al sin heftighed, og
det antages at omtrent halvdelen af befolkningen d�de. Store distrikter l� fuldst�ndig �de efter pesten,
saaledes endnu 20 �r efter 98 g�rde og m�ller og 71 huse i Roskilde Stifts besiddelser. Da Valdemar
Atterdag i 1357 byggede et slot i Randers, var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede
sogne.
Sygdommen bev�gede sig de n�ste 350 �r rundt i Europa med skiftende intensitet, indtil den efter
endnu en voldsom epidemi, der i 1711 dr�bte omkring 1/4 af K�benhavns befolkning, stort set forsvandt.
London
- J. A. I. Champion (ed.): Epidemic Disease in London
- A Collection of Working Papers given at the Symposium 'Epidemic Disease in London: from the Black
Death to Cholera' held at the Institute of Historical Research, 19 March 1992. Reproduced in History
in Focus by permission of the Centre for Metropolitan History.
The Great Plague of London (1665-1666)
Pesten og Danmark
Den tredie pandemi
I den tredie epidemi spredte pest sig fra Yunnan i Kina i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1894 havde
sygdommen etableret sig i Hong Kong hvorfra den spredte sig til Bombay i 1896 og derfra til adskillige
havnebyer rundt om i verdenen, som for eksempel San Francisco. I forbindelse med denne pandemi unders�gte
Alexandre Yersin bakterien i Hong Kong i 1894. Franskmanden Paul-Louis Simond identificerede bakterien i
d�de rotter og foreslog sygdomstransmissionen via rottelopper, som det nu er kendt.
I 1910 havde bakterien etableret sig i gnavere p� alle beboede kontinenter, men efter 1920 d�de
pandemien ud som f�lge af international regulering omkring rotter.
Denne epidemi er estimeret til at have for�rsaget 12 millioner d�dsfald, � langt de fleste
i Indien.
|
|