|
|
Du er her: Hjem >> MedHist >> Sygdomme >> Pest >>
Pest
Michel Drancourt et al.: Detection of 400-year-old Yersinia
pestis DNA in human dental pulp: An approach to the diagnosis of ancient septicemia, Proc. Natl.
Acad. Sci. USA Vol. 95, October 1998: 12637–12640. Didier Raoult et al.: Molecular identification by ‘‘suicide PCR’’
of Yersinia pestis as the agent of Medieval Black Death, PNAS, vol. 97, no. 23,
2000: 12800-12803. M.T.P. Gilbert et al.: Absence of
Yersinia pestis-specific DNA in human teeth from five European excavations of putative
plague victims, Microbiology, 150, 2004: 341–354.
Additional material: Details of all
cloned bacterial DNA sequences and database matches and specific details of PCR cycles Michel Drancourt & Didier Raoult: Molecular
detection of Yersinia pestis in dental pulp, Microbiology 150, 2004: 263-264. M.T.P. Gilbert et al.: Response to Drancourt
and Raoult, Microbiology 150, 2004: 264-265 Ingrid Wiechmann, Michaela Harbeck, & Gisela Grupe:
Yersinia pestis DNA
Sequences in Late Medieval Skeletal Finds, Bavaria, Emerging Infectious Diseases,
Vol. 16, No. 11, November 2010: 1806-1807 Stephanie Haensch, Raffaella Bianucci, Michel Signoli, et al.:
Distinct Clones of Yersinia pestis Caused the Black Death, PLoS
Pathogens, October 2010, Volume 6, Issue 10
[pdf] James W. Wood, Rebecca J. Ferrell, & Sharon N. Dewitte-Aviña:
The Temporal Dynamics of the Fourteenth-Century Black Death:
New Evidence from English Ecclesiastical Records, Human Biology, v. 75,
no. 4, August 2003: 427–448.
Diverse links
CDC om pest
Centers for Desease Control and Prevention, CDC har en hjemmeside, hvor de almindelige oplysninger om bakterien, der fremkalder pest findes
Pesten i Athen
Kilder
Artikler
- D. L. Page: Thucydides' Description of the Great
Plague at Athens, The Classical Quarterly, New Series, Vol. 3, No.
3/4, 1953: 97-119
- P. Salway and W. Dell: Plague at Athens,
Greece & Rome, Second Series, Vol. 2, No. 2, 1955: 62-70.
- James Longrigg: The Great Plague of
Athens, Hist. Sci., xviii, 1980: 209-225
- D.M. Morens and R.J. Littman: Epidemiology
of the Plague of Athens, Transactions of the American Philological Association,
Vol. 122, 1992: 271-304
- Thomas E. Morgan: Plague or Poetry? Thucydides on the
Epidemic at Athens, Transactions of the American Philological Association,
Vol. 124, 1994: 197-209
- D.T. Durack et al.: Hellenic Holocaust: A Historical
Clinico-Pathologic Conference, Am J Med, 109, 2000: 391–397.
- M.A. Soupios: Impact of the plague
in Ancient Greece, Infect Dis Clin N Am, 18, 2004: 45–51
- Burke A. Cunha: The cause of the plague of
Athens: plague, typhoid, typhus, smallpox, or measles?, Infect Dis Clin N Am,
18, 2004: 29–43.
- M.J. Papagrigorakis et al.: DNA
examination of ancient dental pulp incriminates typhoid fever as a probable cause of the
Plague of Athens, International Journal of Infectious Diseases 10,
2006: 206—214.
- B. Shapiro et al.: No proof that
typhoid caused the Plague of Athens (a reply to Papagrigorakis et al.), International
Journal of Infectious Diseases, 10, 2006: 334—335.
- M.J. Papagrigorakis et al.: Insufficient phylogenetic
analysis may not exclude candidacy of typhoid fever as a probable cause of the Plague of Athens
(reply to Shapiro et al.), International Journal of Infectious Diseases, 10,
2006: 335—336.
- Robert J. Littman: The Plague of Athens: Current Analytic
Techniques, Amphora, 5.1, 2006: 10-12.
- Robin Mitchell-Boyask: The art of
medicine: Plague and theatre in ancient Athens, The Lancet, Vol 373,
2009: 374-375.
- Robert J. Littman: The
Plague of Athens: Epidemiology and Paleopathology, Mount Sinai Journal of Medicine
76, 2009: 456–467.
Den Justinianske Pest
Den Justinianske Pest spredte sig fra Centralasien til Europa og Lilleasien og angives at
have hærget i 500-tallet og fremad. Epidemien er estimeret til at have forårsaget 40 millioner
dødsfald, men alle sådanne estimater skal naturligvis tages med store forbehold.
Kilder
Ressourcer
Den Sorte Død
Den anden pestepidemi - bedst kendt som Den Sorte Død - spredte sig også fra Centralasien til Europa:
I 1346 var pesten nået frem til den mongolske hær, der belejrede den genovesiske havneby Kaffa på Krim
(nu Feodosija). Belejringen blev afbrudt af pestens voldsomhed, og mongolerne fortrak. Men nu brød
sygdommen ud inde i byen, og i panik satte de overlevende kurs mod hjemlandet. Da de sejlede ind i
Messinas havn i oktober 1347, tog de smitten med til Europa.
Første udbrud i Skandinavien var i havnen i Bergen i Norge i 1349, men allerede samme år var den spredt
i både Sverige og Danmark.
Sygdommen kom ifølge et sagn til Danmark med et norsk skib, der kom fra England, og som strandede i
det nordlige Jylland, da hele besætningen var død. I det følgende år rasede den i al sin heftighed, og
det antages at omtrent halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten,
saaledes endnu 20 år efter 98 gårde og møller og 71 huse i Roskilde Stifts besiddelser. Da Valdemar
Atterdag i 1357 byggede et slot i Randers, var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede
sogne.
Sygdommen bevægede sig de næste 350 år rundt i Europa med skiftende intensitet, indtil den efter
endnu en voldsom epidemi, der i 1711 dræbte omkring 1/4 af Københavns befolkning, stort set forsvandt.
London
- J. A. I. Champion (ed.): Epidemic Disease in London
- A Collection of Working Papers given at the Symposium 'Epidemic Disease in London: from the Black
Death to Cholera' held at the Institute of Historical Research, 19 March 1992. Reproduced in History
in Focus by permission of the Centre for Metropolitan History.
The Great Plague of London (1665-1666)
Pesten og Danmark
Den tredie pandemi
I den tredie epidemi spredte pest sig fra Yunnan i Kina i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1894 havde
sygdommen etableret sig i Hong Kong hvorfra den spredte sig til Bombay i 1896 og derfra til adskillige
havnebyer rundt om i verdenen, som for eksempel San Francisco. I forbindelse med denne pandemi undersøgte
Alexandre Yersin bakterien i Hong Kong i 1894. Franskmanden Paul-Louis Simond identificerede bakterien i
døde rotter og foreslog sygdomstransmissionen via rottelopper, som det nu er kendt.
I 1910 havde bakterien etableret sig i gnavere på alle beboede kontinenter, men efter 1920 døde
pandemien ud som følge af international regulering omkring rotter.
Denne epidemi er estimeret til at have forårsaget 12 millioner dødsfald, — langt de fleste
i Indien.
|
|
