|
|
Henry Gray var en af pionererne indenfor den deskriptive anatomi og forfatteren
til Anatomy of the Human Body - i dag bedre kendt som Gray's Anatomy - som stadig,
efter utallelige genoptryk, er et standardværk i sin genre.
Henry Gray blev født i London i 1821. Han studerede medicin ved Saint George's Hospital og det
stod hurtigt klart, at hans præferencer hældte mod forskning frem for det kliniske arbejde. Særligt
anatomien havde hans interesse, og i 1848 modtog han en pris fra The Royal College of Surgeons
for sine anatomiske undersøgelse af øjet og de optiske nerver.
Efter endt uddannelse fik blev Gray ansat som lektor i anatomi ved Saint George's Hospital, og i 1858,
i en alder af kun 25 år, blev han udnævnt til Fellow of the Royal Society.
I 1858 udgav Gray sit hovedværk Anatomy Descriptive and Surgical, som det i første
oprindeligt blev døbt. Værket blev straks anerkendt som banebrydende og autoritativt. I forbindelse med
udgivelsen af anden udgave i 1860, samarbejdede Gray med Henry Vandyke Carter, som supplerede bogen
med fine anatomiske illustrationer, der gjorde den betydelig mere brugervenlig, hvilket har bidraget
betydeligt til værkets efterfølgende succes.
Fremtiden tegnede sig lysende for den unge Henry Gray, men desværre førte hans nysgerrige forskertrang
til hans alt for tidlige død. I forbindelse med påbegyndte studier af infektionssygdommes effekt på
den menneskelige anatomi, plejede han sin nevø, som var alvorligt syg af kopper. Gray blev selv smittet og døde 1 1861 i en alder af kun 34 år. En stor videnskabelig kariere var sluttet alt for tidligt.
Henvisninger:
|